| Tømrer- og snedkerfirmaet Juul & Nielsen A/S blev grundlagt i 1988 af Claus Juul Hansen og Tommy Nielsen.
Siden firmaets opstart har firmaet været inde i en positiv udvikling og beskæftiger i dag over 100 kvalificerede medarbejdere. Tre år i træk har vi været udnævnt til Gazelle og i 2003 også Øresundsgazelle. Det er noget vi tager alvorligt og vores ambition er at opnå udnævnelsen en 4. gang.
I 2001 etableredes en afdeling i Århus-området for at kunne servicere kundegruppen i vest. Michael Dannerfjord er daglig leder af Jyllandsafdelingen.
Firmaets opgaver spænder vidt fra opgaver for private kunder, der f.eks. ønsker udskiftning af et tag eller vinduer til de store totalentrepriser, hvor der er knyttet en række underentreprenører til byggeprojektet.
Fælles for alle opgaverne er de høje krav til kvaliteten af det udførte arbejde. Kvalitetssikring er et af virksomhedens nøgleord og der bruges en del ressourcer på at sikre at det udførte arbejde lever op til Juul & Nielsens høje standard.
Juul & Nielsen råder over servicevogne, der kan rykke ud med kort varsel, når der opstår behov herfor. De klarer mindre opgaver af op til nogle dages varighed. |