Referencer
Udskriv Udskriv
Johannes Fog

Nye m2 udvikler hele forretningen for Johannes Fog

Ombygning gennem 2,5 år – uden behov for at lukke butikken. Det var bare ét af kravene til Juul & Nielsen fra Johannes Fog i forbindelse med byggemarkedets store om- og tilbygning.

Projektet har været præget dels af, at Juul & Nielsen har været med helt fra starten og dels af, at projektet undervejs har udviklet sig fra traditionelt byggeri til at blive et byggeri med et eksklusivt udtryk både ude og inde.


Ombygning mens butikken var åben
– også når der blev skiftet retning undervejs

Byggeriet har samlet det, der oprindeligt var et knopskudt kludetæppe af 5 bygninger til at blive et moderne centerkoncept med shop-i-shops, en ekstra etage, ny facade og meget mere. Alt sammen lavet uden at lukke Johannes Fog én eneste dag. Blandt de tekniske udfordringer var udskiftning af taget uden at fjerne det eksisterende først, tilføjelsen af en rulletrapppe i indgangspartiet relativt sent i forløbet og specialelementer i tagkonstruktionen, der muliggjorde ekstra store spændvidder.


Fleksibel, aktiv medspiller

”Johannes Fog er helt klart et af de større projekter vi har haft”, siger Tommy Nielsen, Juul & Nielsen. ”Men samtidig er det også et projekt, hvor vi for alvor har haft mulighed for at vise vores styrker. Vi har kunnet være en fleksibel og aktiv medspiller for Johs. Fog og de yderligere aktører i projektet, hvor vi har kunnet fange nye ideer og implementere dem uden at det er gået ud over tidsplan eller budget.”

 


Totalentreprise

Bygherre: Johannes Fog Holding
Arkitekt: Kant Arkitekter
Ingeniør: Anders Christensen Rådgivende Ingeniør
Start-slut: December 2003 – marts 2006
Antal mand på pladsen: 10-60