Bred ekspertise forvandler laboratorier til kontorer for Københavns Universitet
Københavns Universitets bygning på Øster Farimagsgade i København har i knapt 50 år været brugt som laboratorium. I 2007 skulle bygningen i stedet huse kontorer, og i den efterfølgende ombygning har Juul & Nielsen trukket på hele vores faglige bredde.
Tværfaglig indsats
Vores nye afdeling, Juul & Nielsen Teknik, har brugt sin VVS-ekspertise til at stå for forsvarlig nedtagning af rør, vaske og alle de andre installationer, der var en del af bygningens fortid som laboratorium. Det er også vores VVS’ere, der har sørget for, at der i forbindelse med renoveringen af toiletfaciliteterne indrettes handicap-toiletter på hver etage. Og endelig har Juul & Nielsen Tekniks elektrikere haft ansvar for omlægning af hele bygningens elektriske net.
Når de ansatte skal sidde ned
Bunden af alle bygningens godt 200 facadevinduer bliver sænket 30 cm for at tilgodese, at der nu skal være siddende arbejdspladser. Det sørger Juul & Nielsens murere for, samtidig med at vores tømrer/snedkere står for den nødvendige nedrivning og indvendige ombygning af bygningens 5 etager.
Færdig til tiden
”Der er selvfølgelig en del udfordringer, når en bygning skal tømmes efter 50 års laboratoriedrift,” siger projektansvarlig Henrik Højman og fortsætter: ”Men det er noget, vi kan planlægge os ud af, så bygherre får sin bygning til den aftalte tid.”
Totalentreprise
Bygherre: Københavns Universitet / Universitets- og Bygningsstyrelsen
Rådgivende Arkitekt: Tegnestuen Trio
Rådgivende Ingeniør: Dominia
Start-slut: November 2007 - April 2009
Antal mand på pladsen: 30 - 45
|