|
Salling får 8500 ekstra m2
– uden at holde lukket en eneste dag
Salling Stormagasin, landets største varehus var i 2003 blevet for stort til dets daværende rammer, og en om- og tilbygningsopgave var blevet nødvendig. I et tæt samarbejde med arkitekterne C.F. Møller var vi med gennem hele den knap to-årige periode, ombygningen stod på.
Blandt kravene fra Salling, var at byggeriet skulle ske uden omsætningstab, eller sagt på en anden måde – stormagasinet måtte ikke være lukket undervejs.
Det stillede selvfølgelig ekstra krav til logistik og udførelse, men ved at bruge mere end 3000 m2 støvvægge og hejse den 270 meter lange tagbaldakin i stål op tidligt og ned sent lykkedes opgaven i præcis den høje kvalitet det 100 år gamle varehus fortjener.
Fagentreprise
Bygherre: F. Salling A/S
Arkitekt: C. F. Møller A/S
Start-slut: Juni 2003 – juni 2005
Antal mand på pladsen: 20-25
|